Øve, øve, øve - Begyndergarn

Øve, øve, øve


Måske har du købt de første ting, så du er klar til at lære at hækle. Man kan starte ud på mange forskellige måder. Nogle vil helst bare øve masker og så sprætte op igen. Andre vil gerne kaste sig ud i et let projekt.

Du ved bedst selv, hvad der virker for dig. Uanset hvilken metode du vælger, så er det vigtigt at sørge for at øve, øve, øve! Jeg anbefaler, at du sætter lidt tid af hver dag i begyndelsen. Bare indtil du lige har fået en god fornemmelse for dét at holde på nål og tråd og for at lave dine første masker. På den måde vil det hurtigt blive som at køre på cykel. Lægger du arbejdet fra dig i flere dage, vil det føles som om du starter forfra hver gang du tager det frem igen – og det er demotiverende!

Det kræver altså, at du har lidt tid i begyndelsen, til at skabe den ro det kræver at sætte sig ind i noget nyt. Men mon ikke du har den tid? Prøv at sluk dit fjernsyn 20min hver aften, aktivér børnene med nogle malebøger eller begynd på madpakkerne 20min senere end du ellers ville. Der er mange måder at skabe sig tid i en travl hverdag. Henrik og jeg gjorde det – vi tror på du også kan!

 

God fornøjelse!

De bedste hækle-hilsner

Katrine

 

 

Gør som mere end 50 andre hver dag...! Få gratis guiden 'Sådan får du succes med hækling i 7 enkle trin'.
Gratis hækleguide Lær at hækle og få tips og tricks direkte i din indbakke. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet nu, får du foruden en gratis guide, også adgang til første del af vores videokursus.
Nul spam. Vi sender kun mails om garn og hækling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *